Hvad er antabus?

Det er et lægemiddel, som modarbejder et alkoholmisbrug. Antabus indeholder disulfiram, som er et stof der forhindrer den nedbrydning af alkohol, som der sker i leveren. Hvis du indtager stoffet samtidig med, at du indtager alkohol, vil du få en forøget koncentration af acetaldehyd i blod. Netop acetaldehyd er en af de største årsager til, at man får tømmermænd. Hvis koncentrationen bliver forøget, så sker der en negativ reaktion i kroppen, som vil medføre hovedpine, ansigtsrødme, angst, svimmelhed, øget blodtryk, hurtig puls, kvalme, opkast og opkastfornemmelser. Antabus vil derfor gå ind og interagerer aktivt med mange af de andre medikamenter, og du bør altid sørge for, at din læge ved, at du tager antabus. Hvis man får en overdosis af antabus, så kan det fremkalde en psykose, hallucinationer og angstanfald. Der er i værste situation nogle meget voldsomme og livstruende bivirkninger ved antabus, hvis det er man indtager alkohol. I værste tilfælde kan det ende ud i, at patienten vil kollapse eller i værste fald et dødsfald. Derfor kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at du følger de råd og regler der bliver fortalt, samtidig med du undersøger det du tager. Du skal vide lige præcis, hvad det er du skal undgå og hvad du ikke må, samtidig med du skal være klar over, hvad du må gøre. Da du skal sørge for, at du ikke gør noget, som kan gå hen og forværre din situation eller give slemme bivirkninger.

Hvorfor tager man antabus?

Hele tanken bag at tage antabus er, at du kan afholde dig fra frygten for, at der kommer farlige og ubehagelige konsekvenser. Dog er det sørgelige som tit sker, at drikketrangen hos mange bliver så voldsom, at de ikke kan lade vær, så de glemmer egentlig frygten for de konsekvenser, som antabus kan give når de drikker. Antabus er dog stadig et af de meget udbredte medicinske midler, som man bruger til alkoholbehandling.

Virker antabus godt?

Efterhånden er der kommet flere undersøgelser, som nu peger på, at antabus har en meget begrænset virkning. Det er ikke længere det bedste, eller det foretrukne medicinske tilbud, som benyttes til at behandle en alkoholafhængighed. Der er mange fagfolk som er begyndt at anbefale andre typer af alkoholmedicin, frem for brugen af antabus. Hvis du stadig har tvivl om antabus, eller vil læse mere, så kan du læse mere her https://www.alfakbh.dk/antabus/.

Hvad anbefalers af sundhedsstyrelsen?

Anbefalingen lyder på, at man kun skal tilbyde antabus efter nøje overvejelser, da der er usikkerhed, om antabus har den effekt, som man egentlig ønsker. Den værste bivirkning af antabus kan nemlig være dødsfald, hvilket er meget voldsomt. Det er noget der kan ske, hvis du drikker alkohol med antabus i kroppen. Sundhedsstyrelsen anbefaler samtidig, at en medicinsk alkoholbehandling altid skal suppleres med social misbrugsbehandling. Hvis lægen og du finder frem til, at antabus eller anden alkoholmedicin bør være en del af den misbrugsbehandling, som vil passe dig bedst, så vil lægen ordinerer den rigtige mængde til dig. Derfor skal du sætte dig ind i, hvilke rammer der er til behandlingen, så du er sikker på, at det hele foregår på den rigtig måde. Da bivirkningerne ikke må blive overset.

Hvordan foregår behandlingen med antabus?

Hvis du får ordineret antabus, så vil du i starten af behandlingen få 800 mg de første 2-3 dage, hvor du efterfølgende vil få 200 mg dagligt, eller 400-800 mg 2 gange pr. uge. Efter antabusbehandlingen er i gang og indledt, så bør du slet ikke indtage alkohol i 1-2 uger efter indtagelsen af antabus, da der er en lang halveringstid på præparatet.