”Hvorfor sagde jeg også det?”, ”Hvad nu hvis de siger nej?”, ”Er jeg ikke god nok?”
De og mange andre tanker er sikkert noget du går med det meste af tiden. Du kan ikke lade være med at overanalysere og bruge al for meget tid på at bekymre dig over ting, der er sket eller ikke sket endnu. En psykolog ville sikkert fortælle dig, at du har brug for at arbejde på dette. Måske har de ret.
Overtænkning er blot en dårlig vane
Stort set alt kan gå hen og blive vaner. Selv overtænkning, tankemylder og frygt. Vaner bliver til på den måde, at man tilbringer længere tid på at gøre det samme igen og igen. Det vil sige, at jo oftere du går og analyserer en situation, jo større chance er der for, at dette bliver en vane.
Du ser sikkert ikke noget dårligt ved det, men en psykolog vil sikkert fortælle dig, at du bør skrue lidt ned for tankemylderet, hvis du ikke vil ende med stress. For man bruger unødige kræfter på at analysere situationer og bekymre sig om, hvad der kunne være sket eller hvad der vil ske.
Lad ikke frygten styre dig
Det er naturligt at bekymre sig – det er blot hjernens måde at beskytte dig fra potentielt farlige situationer. Så bekymringer slipper vi nok aldrig helt for. Men pas på, at frygten ikke bliver det, der styrer dine beslutninger, for det er sundt at prøve noget nyt en gang imellem.
Hvis du dog føler, at tankerne går helt over gevind og du slet ikke kan se enden på det, så findes der en psykolog i København, som specialiserer sig i metakognitiv terapi. Hun kan hjælpe dig med at blive fri for dine tendenser til overtænkning og tankemylder.
2 nemme øvelser du kan gøre derhjemme
Inden du tager til København og finder en psykolog kan du prøve et par øvelser derhjemme først. Den første øvelse vil sikkert også hjælpe psykologen til at forstå, hvilke tanker du går rundt med, så hun på bedste vis kan hjælpe dig videre.
- Skriv dine tanker ned. På denne måde bliver du selv bevidst om, hvilke tanker der flyver gennem hovedet på dig. Det er ofte en fordel at kunne se dine tanker fysisk på et stykke papir. Det hjælper dig til at forstå, hvilke tankemønstrer og vaner, du må prøve at ændre. Når det er nedskrevet, kan du også gå tilbage få dage efter og se hvor ligegyldige de sikkert var.
- Vælg dine medier fornuftigt. De sociale medier flyder med nyheder – ikke bare fra nyhedsmedier men også dine venner. Det kan være alt fra ildebrand i regnskoven til den kage en af dine bekendte lige har bagt. Man kan stort set ikke undgå dem, men du kan hjælpe dig selv ved at holde dig fra de sociale medier.Bare for en stund. Det løfter et kæmpe læs fra dit sind at være frivilligt uvidende og vil hjælpe dig til nemmere at give slip på ligegyldige tanker.