I løbet af et liv vil alle opleve forskellige udfordringer i deres seksualitet og parforhold. Det er en naturlig del af det at være et menneske. Men nogle gange kan udfordringerne vokse sig så store, at det kan være nødvendigt at opsøge professionel hjælp hos en sexolog. Vil du vide mere om, hvad en sexolog kan hjælpe dig med, så læs med i artiklen her.
Få genskabt intimiteten i jeres parforhold
En af de typiske problematikker, en sexolog kan rådgive omkring, er for lidt eller manglende intimitet i et forhold. En sådan udfordring kan have mange forskellige årsager. Måske har I oplevet utroskab i parforholdet, eller måske er I blot hårdt ramt af hverdagen med børn, job og en pakket kalender.
Den travle dagligdags onde spiral er i mange tilfælde intimitetens største fjende, og det kan føre til, at du og din partner ikke er glade i jeres forhold og sexliv. Men heldigvis kan samtaler med en sexolog hjælpe jer med at genfinde gnisten og jeres intimitet og på den måde gøre jeres parforhold eventyrligt igen.
Bor I i Viborg eller omegn, kan i hos sexolog Simone Villumsen få kompetent rådgivning til at genfinde intimiteten i forholdet. Læs mere på https://livetsomveje.dk/.
Hvis sexlysten mangler
Det er helt naturligt, at sexlyst daler i perioder, og at der nogle gange kan gå lang tid mellem hver gang. Det er i virkeligheden mere reglen end undtagelsen for de fleste. Men falder din eller din partners lyst for meget til den helt forsvinder, selvom du eller din partner egentlig gerne vil, er det tid til at opsøge hjælp.
Hos en sexolog vil I, i fællesskab undersøge, hvad der kan være årsagen til den manglende lyst. Det kan f.eks. handle om stress, overgangsalder, små børn eller et indre forventningspres. En ting er dog sikkert: det handler stort set aldrig om manglende kærlighed.
Problemer med at opnå orgasme
En anden udfordring, du eller I kan få professionel hjælp til at løse, er problemer med at opnå orgasme. Mange kvinder føler, at det kræver meget arbejde, før de får orgasme, og at de i en del tilfælde slet ikke får dem.
Også ved denne problemstilling kan der ligge meget til grund. F.eks. kan stress-diagnoser eller andre lettere mentale problematikker gøre, at man har vanskeligt ved at opnå klimaks.
En sexolog vil hjælpe dig eller jer med at finde frem til den bagvedliggende årsag og derfra hjælpe jer med at komme tilbage på rette spor.